tirsdag den 5. marts 2013

t.i.n.g


Så har mine illustrationer fået et nyt hjem hos dejlige butik t.i.n.g i Silkeborg. (hjemmesiden kan ses lige her) Det er en rigtig hyggelig butik med masser af spændende interiør, lige fra det fineste tapet til det lækreste keramik - helt bestemt et besøg værd : )




Det er bl.a. mine fugleillustrationer der har fundet vej til Silkeborg, men også den meget populære cyklende bjørn er at finde. Først printet, derefter er 'linen' syet på symaskine, og til sidst er de individuelt farvelagt med flydende akvarel.





Udover mine egne illustrationer har min meget dygtige klassekammerat Julie Gry også fået sine illustrationer ind hos t.i.n.g. Julie arbejder skiftevis i hånden og med collage på computeren, resultatet er helt fantastisk. Hendes hjemmeside kan ses lige her



Jeg håber I får lyst til at tage et kig forbi den hyggelige butik :)

Ingen kommentarer: