søndag den 13. oktober 2013

illustrations-dagbog fra Hamburg

Om torsdagen har jeg et kursus ved Prof. Anke Feuchtenberger som hedder Alltag und Erinnerung (hverdag og erindring) En af opgaverne er hver dag at tegne noget man har set den dag - tegnet efter hukommelsen. Det er faktisk sværere end man lige tror, men det gør at man holder øjnene åbne hele dagen, på jagt efter noget fedt at illustrere senere på aftenen.  Det er frit valg på alle hylder med hensyn til materialer, så jeg prøver mig lidt frem :)
















onsdag den 9. oktober 2013

Deformiteter i Hamburg

Så er semestret her i hamburg lige så gået i gang - jeg vil sige det har været en blid start med mange introer, men nu er vi ved at komme op i gear!

Om onsdagen har jeg en illustrationsklasse som hedder Hundert Fische. Her skulle vi selv vælge et tema, så vi så skal tegne udfra de næste 5 måneder - resultatet bliver en lille bog.

Jeg har valgt temaet 'Deformitet' og skitsebogen er lige så stille ved at blive fyldt op. Det er et spændende emne, men også svært at håndtere - jeg håber på en lækker booklet om et par måneder - men nu må vi se. Her er i hvert fald et par sider jeg gerne ville dele med jer







søndag den 4. august 2013

morgengave

Jeg fik en rigtig sjov bestillingsopgave af min gamle efterskoleveninde; 2 dyreillustrationer til en morgengave til hendes kommende mand (de blev gift i igår så stort tillykke til Helene og Mads) Den ene skulle være med en elg, og den anden med en rovfugl, og ellers fik jeg frie hænder. En skøn og sjov opgave, jeg virkelig hyggede mig med. 






søndag den 14. juli 2013

torsdag den 4. juli 2013

tryk fra grafikweekend hos Atelier Etch

Her er som lovet nogle af de færdige tryk fra grafikweekenden hos Atelier Etch, jeg kom forbi tryk med  skiltepap, plastic, kobberplader og linolium. Med sine små skønhedsfejl bliver hvert tryk helt unikt - og det er det jeg er vild med. 















tirsdag den 2. juli 2013

marker illustrationer

Idag er jeg dykket helt tilbage til 2008 ! Fortids-Nanna var ikke særlig god til at få taget billeder af sine ting dengang, så det må nutids-Nanna råde bod på. I Skotland havde jeg købt mine allerførste markers, og det var en helt ny farverig verden der åbnede sig for mig. De 2 illustrationer er til salg, hvis der er nogen der føler sig fristede : )