mandag den 1. juli 2013

gamle portrætter dukker frem

Min mor har købt et nyt hus, og i den forbindelse har jeg skulle ryddet op i alle mine gamle illustrationer, som har puttet sig i kælderen.Frem fra dybet er dukket projekter op, jeg ellers havde glemt alt om - og som jeg gerne vil dele med jer :)

En dag på bagagerumsmarked faldt jeg over et fantastisk fotografi i en gammel guldramme jeg måtte eje - det hænger den dag i dag over min sofa, også selvom jeg ikke aner hvem familien er. I 2008-2009 arbejdede jeg rigtig meget med portrætter, og især den slags som hænger i folks hjem i små fine rammer. Det originale familiefoto blev splittet op, og hver person blev portrætteret for sig selv. De personer jeg synes var mest spændende fik de største rammer. 



Efter at have skrevet en større opgave om den amerikanske dødsstraf, blev jeg meget interesseret i emnet, og forsøgte at bearbejde hvad jeg egentligt selv mente igennem mine illustrationer. 

I dette projekt ville jeg gerne have det menneskelige frem i de indsatte på dødsgangen. De blev derfor afbilledet med små sirlige streger og prikker, og placeret i fine små billedrammer. Billederne blev så arrangeret på væggen som en klassisk væg med familiebillederne på.  En af rammerne indholdt en liste over de indsattes navne og deres forbrydelser, og om de stadig var i live eller var blevet henrettet. 





Her hang billederne til BGK Holstebro's afgangsudstilling. Jeg havde placeret dem under en trappe så de var lidt skjult, som om nogle ville gemme dem væk.



torsdag den 27. juni 2013

grafik kursus hos Atelier Etch

Bacheloren var knapt nok overstået inden man skulle til at i omdrejninger igen ! Sidste weekend stod den på en hæsblæsende grafik-weekend hos Atelier Etch ved grafiker Anne Lindholdt, og den belgiske kunstner Ludovic Mennesson.

8 designskole studerende var blevet inviteret til at smage på, et par af de mange måder at lave grafik på - og der blev trykket, raderet, ætset og ridset til den store guldmedalje ! Det var super fedt at arbejde med et rigtigt håndværk, efter megen tænkning og concept på designskolen. Derudover var det en hyggelig weekend med lækker mad, og det kan man jo ikke klage over :)

Atelier Etch's facebookside

Alle billeder af copyright Maria Molbech










onsdag den 26. juni 2013

bacheloren er done !

Mandag d. 17 juni var så dagen jeg skulle op i min bahcelor-projekt - og det gik rigtig godt :) Jeg fik mange fine ord og et dejligt 10-tal at holde sommerferie på. Inden det hele skulle ryddes op huhej vilde dyr, så den næste kunne bruge lokalet, nåede jeg lige at tage et par billeder af hvordan jeg havde sat det hele op.
Nu venter jeg spændt på at jeg skal til Givskud Zoo, og få at vide hvad de synes om mit ebogs-koncept :)








torsdag den 6. juni 2013

oddertegneri i solskinsvejr

Jeg tegner stadig på livet løs, og e-bogen er lige så stille ved at tage form. Jeg har sat mig selv en deadline der hedder søndag, så må vi se hvor meget søvn det bliver til op til den!





sådan ser et rigtigt arbejdsbord ud ! bare ærgeligt for kæresten at jeg har indtaget vores spisebord


søndag den 2. juni 2013

kæmpeoddere er dødsensfarlige!

- lige meget om du er en normal fisk, piratfisk eller en stor caiman. 
Jeg hygger mig med at klippe lidt i mine illustrationer i Photoshop. Tror dog helt sikkert caiman-illustrationen har brug for noget blod ! 
Er kommet frem til at der minimum er brug for 15 illustrationer til min e-bog - det er vist nogle travle uger jeg har foran mig inden eksamen d. 17. juni. 




torsdag den 30. maj 2013

Odder-angreb!

Idag har været en god dag - solen har skinnet og jeg er blevet optaget på HAW i Hamburg efter sommerferien. (hurra!) syntes i den anledning jeg gerne måtte forkæle mig selv lidt - i bachelor kontekst selvfølgelig - så valgte at spendere lidt på nogle super lækre Derwent farveblyanter. De er sprængfyldte af pigment, og blander sig helt eminent godt med vand. Gode materialer giver bare lige den ekstra energi til projektet :)


Vidste du at en kæmpeodder kan finde på at angribe en Caiman som er meget større end sig selv hvis den føler sig truet eller vil beskytte sin familie ?




onsdag den 29. maj 2013

dyrepasser for en dag - og flere oddere

flotte Frieda 
frokost!
1 stk meget dygtig kæmpeodder

en kæmpeodder kan blive 2 meter lang - og veje 40 kg

kæmpeoddere vil helst røre ved deres partner når de sover og hviler